Dagbog Tysklandsrail 1. – 10. oktober 1997

Anne Mathilde, Laila, Lise, Simon, Janus
Lone Green & Peter Svendsen

til fotoserien 
 

Onsdag 1/10
Rygsækkene var pakket med lige nøjagtigt det, vi regnede med vi ville få brug for. Undertøj og sokker til hver dag, ekstra lange bukser, en varm trøje, regntøj og sovepose. Toiletsagerne havde vi fordelt mellem os, så vi blev fri for at have 7 liter shampoo osv. med. (Hver havde dog sin egen tandbørste). For en sikkerheds skyld havde vi hver især pakket en mindre taske med ekstra tøj, som busholdet havde taget med til Uslar. Lone & Peter bar det fælles gods, rejseproviant, medicin, vand (to store og syv små flasker), penge, billetter, pas, kamera, film og dagbog.

 

Kl. 13.15 – 14.10
Løgstør-Aalborg

Poul kørte os ned til Løgstør rutebilstation, hvor vi alle syv blev fotograferet foran 50’eren, der skulle bringe os den første korte etape de 46 km. til Aalborg.
I Aalborg tog Anne Mathildes mor Karen imod os. Det regnede, og vi kunne ikke finde Mathildes overtøj. Der var altså alligevel gået kuk i pakningen. Vi måtte finde regntøj til hende i Århus, vores første omstigningsstation.
til fotoserien 

Kl. 14.48 – 16.24
Aalborg-Århus
Mathilde og Lone købte regntøj i byen, mens resten fik pølser eller pommes-frites i ventesalen.

Kl. 17.26 – 18.50
Århus-Fredericia
Hjemmefra havde vi aftalt at tage direkte ned til det sydøstligste Tyskland, Berchtesgaden. I formiddags undersøgte hjemme på skolen hos CNN på internettet, hvordan vejret ser ud i det område de næste par dage. De lover regn, regn og byger. På satellitbilledet kan vi ses regnfronten og at vejret måske er bedre længere vestpå, så vi vil nu i stedet for tage stik syd på til Bodensee. Vandrerhjemsbogen siger, at der er et vandrerhjem der. Vi må tale med DB (Deutsche Bahn) om, hvor vi så skal skifte tog.

Kl. 20.29 – 20.44
Fredericia-Kolding
Nu er vore kammerater på busholdet snart fremme i Tyskland. På grund af de dårlige forbindelser med regionaltog er vi kun nået til Kolding. Men nu bliver det lidt spændende, for det næste tog er det nattog, der skal bringe os helt ned i Sydtyskland. Toget hedder Hans Christian Andersen, kommer fra København og er noget forsinket, men det kan vi være ligeglade med. Vi har ingen aftaler med nogen før på lørdag i Uslar…
til fotoserien 

Kl. 21.04 – 7.58
Kolding-Treuchtlingen
Der var mange med toget, så vi måtte dele os i to kupéer, Mathilde, Lise og Lone delte kupé med en magelig – og ret utiltrækkende – mand, der lå på tre sæder hele vejen. Han skulle vist nok ligesom mange andre passagerer til oktoberfest i München og drikke flere øl, end han så ud til allerede at have gjort, at dømme efter ølmaven i hvert fald. De fire andre sidder i en fyldt kupé – 6 mand. Lidt bliver det sovet, men det hjælper, da Simon og Mathilde lægger sig på deres soveposer på gulvet.

Konduktøren har rådet os til at stå af i Würzburg og der skifte mod Augsburg. I Würzburg kommer vi ikke hurtigt nok af toget, for gangen er proppet, og vi sidder fast. Heldigvis nåede de forreste elever heller ikke at komme af. Konduktøren vidste godt, at toget havde holdt der i for kort tid (vi var forsinket hele vejen, fordi en eller anden havde trukket i nødbremsen ved Rendsburg, og det kostede en halv time). Han ville så holde et tog tilbage i Treuchtlingen, et tog der ville bringe os tilbage på sporet i Augsburg.

Torsdag 2/10
Kl. 8.10 – 8.47
Treuchtlingen-Augsburg

Civiliseret tysk morgenmad med kaffe, brød, pølse, ost på banegården. Vejret var lunt her kl. 9 om morgenen. Vi ventede yderligere en time, som vi tilbragte i forhallen, så folk ikke kunne komme til hverken at hæve penge eller læse køreplaner.
til fotoserien 

Kl. 11.03 – 13.51
Augsburg-Lindau

Endelig, udrejsens sidste etape med lokalbanen i Schwaben-Allgäu med 15 stationer på 80 km. På 2 timer og 50 minutter. Og der dukkede Bodensee op i solskinnet lige bag Lindau station. Vi gik over tre km. Med rygsæk gennem ø-byens snævre, krogede gader over en bro og ud til vandrerhjemmet i Herbergsstra
ße. De fandt et pige- og et drengeværelse til os. Bad, rent tøj, ligge lidt og så ud i sommervejret til en fortovscafé. Frokosten var Toscana-sandwich med flag i. Anne Mathilde var lige så glade for deres tyske og norske som Peter for sit EU-flag. Og så den 2. oktober, 25 år efter!

Lang promenade langs Bodensees nordbred, forbi marinaer og udflugtsbåde, ind gennem den gamle by med smukke, malede husfacader. Aftensmaden blev pizza på en lokal snask. Pizzaen var lige så god, som den var dyr, dvs. den var dårlig og billig. Derefter gennem mørket hjem og i seng, en rigtig seng.

Fredag 3/10
Lindau – Oberstdorf t/r
Kl. 11.46-13.15
Kl. 18.34-21.14
Det var godt vi kom tidligt i seng, for vi stod op kl. 7. Vi skulle pakke, for vi skulle skifte værelse til næste nat på vandrerhjemmet i Lindau. Underligt som bagagen var svulmet op i løbet af natten, og hvem var det nu der havde sæben og hvem shampooen og deo’en (sådan endte det med Peters tåbelige pakkesystem for interrailere). Lækker morgenmad på et i det hele taget flot vandrerhjem.
Lige inden hørte Janus og Peter fra kælderen en spille soloviolin, en Bach-partita. Nede ad trappen fandt de en smuk, ung pige, der øvede sig i et bart kælderrum, uden noder. Der var mange musikere på hjemmet. – Vi flyttede den nu noget rodede bagage ind i et lagerrum. Nu skulle vi ud og se bjerge.
til fotoserien 

Oberstdorf er et berømt vintersportssted. Bl. a. kan man hvert nytår se skihop herfra i TV. På Lindau station opdagede vi, at Peter under ompakningen og forvirringen havde flyttet togbilletterne over i sin store rygsæk, som nu står låst inde i kælderen på vandrerhjemmet. Lone spurtede de tre kilometer tilbage til Herbergsstra
ße. Imens bød en flink mand fra Østrig på en cola på stationen. Vi skulle have vekslet vore store sedler, men bankerne var lukket på grund af ”Tag der deutschen Einheit”, syvårsdagen for den tyske genforening.
Lone nåede tilbage med billetterne, og vi kom omsider afsted. Fra toget så vi mange æbleplantager med sprængmodne, røde frugter. Bakkerne blev højere, dalene dybere og himlen blåere. ”Umsteigung” i Immenstadt til et mindre tog, der ad mere og mere slyngede spor førte os op og op til Oberstdorf. Nu kunne vi se rigtige bjerge, ikke kun høje bakker.

Bussen til Fellhorn holdt ved stationen, og der blev lige netop plads til os. Det var tydeligt, at det var fridag. Mange skulle ud at vandre i bjergene med hatte og stokke og små rygsække og sportsstrømper og knickers. Ved dalstationen 6 km. fra Oberstdorf stod vi af og gik op til kabelbanen.

En flot tur opad. Lise var ikke helt stolt men klarede også denne udfordring. Simon holdt vejret og undslap en besynderlig lyd, hver gang vi passerede en støttemast, så kabinen svingede. Vi kunne være 101 med føreren. Godt halvvejs oppe skiftede vi på en mellemstation, endnu engang skulle billetterne ind i sprækken i maskinen, så vi kunne komme videre.
til fotoserien 

Fra endestationen gik vi den sidste lille stejle kilometer til korset helt oppe på toppen af Fellhorn. Vi var nu 1600 meter højere op end Lindau, turen var sej, det var koldt, men alle klarede den. Vi mødte en mand med en jakke magen til Mathildes nye, den fra Århus fra i forgårs eftermiddag. Vi delte en pakke kiks som belønning for opstigningen. Vi så bjerge i alle retninger, på nogle af de nærmeste lå endnu sne fra sidste vinter. Og ad stier i alle retninger vandrede seje tyskere op og ned, kilometer efter kilometer.

Selv gik vi tilbage til kabelbanen. På en terasse smurte vi os nok en pølse- og en torskerognsmad og en enkelt med makrel i tomat, alt sammen på knækbrød fra Brugsen i Løgstør. Hver mand havde sit nu ret kolde vand til at skylle ned med, og bagefter fyldte vi vores trofaste ½liters følgesvende op fra vandhanen på toilettet.

Det var meget lettere at gå nedad, så vi fortsatte til fods til vi nåede mellemstationen. Og dér, halvvejs nede fra Fellhorn hørte vi pludselig stilheden i bjergene.

På stationen ventede vi 20 minutter på kabelbanen i den blændende højfjeldssol. Lise var blevet mere tryg og var som vi andre optaget af et lille barns henrykte glædeshvin hver gang vi svajede over et kabelophæng.

Med bussen tilbage til Oberstdorf, hvor vi nød kaffe og is i den sene eftermiddagssol udenfor en café. En endnu smukkere togtur tilbage til Immenstadt med nymånen i solnedgangslyset over en sø. Vi havde tre kvarters ventetid i Immenstadt, gik en tur gennem byen, så på biografplakater, snakkede om film og mødte bag en havelåge en kæmpe vagthund, som da vi kiggede nærmere efter nok var en shetlandspony.

Ved 21-tiden nåede vi så Lindau med toget, gik den halve time hjem til Herbergsstra
ße, fik sene madder på pigekammeret, makrel og den sidste pølse på knækbrød. Og i morgen, lørdag, skal vi tidligt op for at nå de 700 km. Op til Uslar, hvor vennerne venter os først på aftenen.
til fotoserien 

Lørdag 4/10

Lindau – Uslar
Kl. 9.52-11.20 (færge) Lindau-Friedrichhafen
Kl. 11.24-19.33 Friedrichhafen-Uslar
Af køreplanen havde vi set, at vi i dag kan nå at sejle på Bodensee fra Lindau til Friedrichhafen, bare vi står tidligt nok op. Så det gør vi kl. halv syv. Vi glæder os til at møde resten af højskolen og høre om, hvordan deres tur er gået til nu. Bybustiderne passer os skidt, vi er i god form og højt humør, så vi går da bare gennem byen og til havnen.

Kl. 9.52 sejler udflugtsbåden ”Austria” så ud på Bodensee i det smukkeste solskinsvejr. Undervejs til Friedrichhafen lægger vi til ved fire mindre byer og tager passagerer med på lørdagsudflugt. Vi er lidt forsinkede og må løbe til havnestationen for at nå lokaltoget til Friedrichhafen Haupbahnhof. Her har vi et minut til at komme ind i toget, men et minut er god tid for gamle interrail-rotter som os.

Simon havde det ikke så godt. Faktisk ret skidt. Han kastede op i toget. Havde ondt i halsen. Havde han ondt i halsen, fordi han kastede op, eller kastede han op, fordi han havde ondt i halsen? Det var tydeligt, han havde feber. Kunne han holde indtil Uslar, eller skulle vi finde en læge i Frankfurt, Gie
ßen, Kassel eller Göttingen? Han lå ned det meste af vejen og holdt tappert pinen ud og mente selv han ville overleve.

Efter ”Ümsteigungen” i Stuttgart, Bruchsal og Northeim – hvor vi andre skiftedes til at bære Simons bagage – sad vi ud på aftenen i lokalbümleren til Uslar. Nu skulle vi holde en rar weekend med vennerne og få Simon plejet. Jytte og Helle gav os en varm, kærlig velkomst med dannebrog og store knus og glade smil og de kørte os i vores gode, gamle hvide VW-bus til vandrerhjemmet. Simon i seng, mens vi andre fik mad igen og nu sammen med vore 17 kammerater.

Senere på aften kage og sodavand og Bjarne læser eventyr og de fleste går i seng kl. 22. Medarbejderne holder længere ud, de skal lige følge Bjarne hen over midnat, hvor det er hans fødselsdag.
til fotoserien 

Søndag 5/10

Uslar-Bad Karlshafen t/r
Kl. 9.34-9.52
Kl. 15.15-15.31
Søndag tidligt op. Hele Højskolen skal i dag på søndagssejltur på Weserfloden, der løber helt her nede fra og op til Bremerhafen i Nordtyskland. Simon vil gerne med men må give op. Han blive hjemme sammen med Peter. ”Halsentzündung” lyder diagnosen, en god gammeldags halsbetændelse. Der ordineres penicillin og Simon flytter ind på Peters værelse (det hedder ”Kranich” – trane) for ikke at smitte kammeraterne. Han skal blive i sengen til tirsdag, så vi må efterlade ham i gode hænder.

Imens er de 22 andre på søndagsturen. De kører i bus og med tog til Bad Karlshafen, hvor de noget senere går ombord på udflugtsbåden. Der skal spises under det meste af sejlturen – Schweineschank mit Sauerkraut – så det smukke land- og vandskab nydes ikke helt som fortjent. Til gengæld bliver Bjarne meget glad for lagkagen, der er bestilt til hans fødselsdag; han var ikke særligt ked af at der manglede 57 lys.

Tilbage i Bad Karlshafen; byvandring med flotte gamle huse, sluse, kanalanlæg, byplanmodeller og så et sekund for sent til toget til Uslar. Der blev hentet penicillin til Simon på apoteket i Volprieshausen. Bjarne fortalte flere Brdr. Grimm-historier om aftenen. Inden vi gik i seng pakkede vi om. Vi kom af med det snavsede tøj, havde ikke brug for reservetøjet, der havde ventet på os i Uslar, så nu var livet blevet endnu lettere at bære. Tidligt i seng.

til fotoserien 
Mandag 6/10

Der er nu 3½ døgn til vi skal være i Løgstør torsdag aften. Hvad kan vi nå? Hvad har vi lyst til? Sydens varme drager. OK, vi har læst om Freiburg, en smuk by i det sydvestligste Tyskland, tæt på Frankrig og Schweiz. Lad os tage der ned. Tidligt op mandag, så tidligt at vi ikke fik sagt farvel til andre end Simon, som gerne ville have været med.

Kl. 8.21-13.53 Uslar-Ulm
Kl. 17.54-21.02 Ulm-Freiburg
Umsteigung i Northeim og Frankfurt. Vi ville til Ulm, og fra Frankfurt a. M. kan man køre til Ulm på ingen tid med ICE-tog. Gelinde gik det og vi sov med 275 km. i timen.

Domkirken i Ulm har det højeste kirkespir i Europa. Vi måtte af toget, bare for at se filigran-gotikken. Og for at komme op i det. Inde i kirken satte vi bagegen fra os.  Det fik vi senere skældud for. Der kunne have været bomber i rygsækkene. Det tænkte vi ikke over på vej op ad de 431 trin i den snævre, snoede opgang. Vi gik rundt på toppen og nød udsigten, og så gik det ned igen. Det var hårdt. Laila kunne næsten ikke klare mere, men ned kom vi, gennem tårer og med stive ben, stolte og trætte. Nu skulle vi gudskelov bare have rygsækkene på og så ned på stationen og finde dagens næste tog. Kunne vi nå Freiburg allerede i aften? Ja, søreme, med ni minutter til at skifte i Karlsruhe ville vi være fremme kl. 21.02.

Og det var vi. Vandrerhjemmet ligger langt væk, så vi tager to taxaer. Er der plads. Rigtige interrailere bestiller ikke i forvejen men tager hvad der byder sig. Jo, vi kunne flytte end på nød-stuen sammen med syv andre. Dem mærkede vi knap nok, mens der var larm fra kortspillere og cola-automaten på gangen udenfor.
til fotoserien 

Tirsdag 7/10

Freiburg (in Breisgau)
Op ved 7-tiden, pakke, og et forvirret, fattigt morgenbord. Til fods gennem forstaden til sporvognsstop og ind til Bahnhof med 1eren. Fandt hotel til næste nat. Bagagen kom i bokse, og vi slentrede gennem byen til endnu en gotisk domkirke, hvis tårn af kendere betegnes som den kristne kirkes smukkeste.

Vi gik ind og nød stemningen. Janus forsøgte sig som katolik foran de levende lys, men rigtig katolsk blev det nu ikke. Selv om nogle gerne ville op i tårnet, blev vi ved jorden. Strabadserne fra Ulm sad stadig i benene.

På vej gennem byen havde Janus købt sig en schweizer-kniv, som Lone med (u)held afprøvede på sin venstre pegefinger. En bagerjomfru hjalp med plaster, og der er en chance for, at Lone overlever.

Tilbage på markedspladsen foran kirken købte vi pølser, så lange at de skulle knækkessammen i brødet. Vi købte små, grønne druer til dessert, og smaskende på dem gik vi ned afterbagagen, fandt linie 5 og tog sporvognen ud til Hotel Hirschen i Zähringen.

Vi havde bestilt tre men fik kun to værelser. Eleverne flyttede sammen – tre tøser i dobbeltsengen og Janus på opredningen. En times hvil, et bad og nu tager vi til byen igen og ser, hvad den har at byde på.

I kirken igen. Vi så de bibelmotiver ved hovedindgangen, som er hugget ud i sten. De var lavet, så folk der ikke kunne læse alligevel kunne lære bibelhistorie. Vi talte om, hvor gammel kirken er, og hvor mange gange ”tip” der skal på vore oldeforældre for at nå så langt tilbage.

Vi fik os en cola på en fortovscafé og snakkede om, hvad vi skulle lave resten af dagen. Vi vandrede gennem Martinstor (byporten) ned til Gerberau og Fischerau, hvor garverne og fiskehandlerne holdt til engang. I Fischerau løber en smal kanal midt i gaden. Her fik vi en kort regnbyge, den første siden Aalborg. Den friske op på luften – og i hovederne.
til fotoserien 

Vi kiggede på forretninger. Et sted søgte de en ekspedient med Lada, et andet sted så vi idealsættet for en rigtig Bayrer: Lederhosen, jakke, hue og edelwei
ß-seler.

På vejen hjem stod vi af ved Tullastra
ße, hvor vi fandt et lille, hyggeligt, lokalt spisested, Rottecksruhe. Her fandt vi alle retter, som lød meget tyske:

Sovekammeraterne Laila, Mathilde og Lise fik:
- Bratkartoffeln mit Speck, Zwiebelleberwurst, Spiegelei und Salat.
Janus valgte:
- Putensteak ”Hawaii” mit Ananas, Schinken, Käse, Pommes frites und Salat.
Lone fik:
- Rösti mit Räucherlachs und Prei
ßelbeermeerettich.
Peter fik:

-         Vegetarsche Hoferflockenpfannkuchen mit Blattspinat, Creme Fraich und Käse überbachen.

Vi drik mineralvand til for rigtigt at kunne smage den gode mad.

Herefter gik turen hjem, hvor vi holdt møde om, hvilke gaver, der skulle købes med hjem til hvem. Det ”uretfærdige” lå i, at ingen måtte købe det samme, som en anden havde valgt. Og så i seng med hele rejsens eneste fjernsynstime – kampen stod mellem tysk lykkehjul, Glücksrad, og motocross. Janus vandt!

Onsdag 8/10
Freiburg (in Breisgau) u. s. w.
Selv om vi havde sovet så længe, at vi faktisk kom for sent, fik vi lov til at nyde turens hidtil bedste morgenmåltid: æg, rugbrød, toast, juice, honning, pølse, skinke, blommemarmelade, ost, æbler, rundstykker.

Vi pakkede færdigt, tog sporvognen til banegården, undersøgte rejsetider, købte pladsbilletter, deponerede bagagen og gik ud for at tage afsked med en by, vi var kommet til at holde af, og hvor vi var kommet meget tæt på hinanden.
til fotoserien 

An Rathausplatz satte vi os på kantstenen og nød atmosfæren og gademusikken fra far og søn, der spillede Mozart, Tchaikovsky, Jacob Gade, Lennon og McCartney – på violin og harmonika. Vi drak en cola og en dame kom hen til os og spurgte, om det var os der havde en bod med materialer om mennesker med Downs syndrom. Hun viste os en artikel i ”Der Freiburger Kurier”. Det havde vi jo ikke noget at gøre med, men senere på dagen så vi faktisk en del mongoler og deres pårørende samlet på pladsen.

Så delte vi os, nu skulle der købes gaver. Laila, Janus og Lone gik en vej, Anne Mathilde, Lise og Peter en anden. Klokken 13.30 mødtes vi igen. Så stod den på blæksprutter på Nordsee, hvor man kunne få mange lækre fiskeretter som fast-food.

Vi gik endnu en tur ned gennem den gamle bydel, tog sporvognen ud til en park ved floden. Vi sov lidt på græsset og spiste små, søde druer.

På vej til banegården smuttede Janus, Lone & Peter for sidste gang ind i domkirken. ”Gider I lige vente her ude et øjeblik?” Det gad pigerne godt. Tre kvarter senere kom kirkegængerne ud – de var rendt ind i en katolsk messe.

På domkirkepladsen blev vi antastet af en ung pige. Hun ville gerne have os med på et foto, som skulle tages på den anden side af kirken. Vi stillede os op men fandt aldrig ud af hvad de unge mennesker skulle bruge et polaroidfoto af 20 tilfældige personer til.

Nu kan vi ikke trække den længere. Vi skal hjemad. De sidste småpenge skal fyres af. Kun lidt tissemønter beholder vi i reserve.

Vi skal være i Hamburg, så vi kan nå toget til Jylland kl. 12.30 torsdag. Det tog ved vi nemlig, vore venner i Uslar skal med, men de ved ikke, at vi også tager den afgang. Tager vi direkte fra Freiburg til Hamburg kommer vi mange timer for tidligt – derfor skal vi have natten til at gå i et tog. Det kommer til at passe, hvis vi tager omvejen over Berlin. Så det gør vi.
til fotoserien 

Onsdag 8/10
Kl. 18.36-03.12 Freiburg-Halle

Torsdag 9/10
Kl. 04.23-06.30 Halle-Berlin Zoologischer Garten
Kl. 09.27-11.52 Berlin Zoologischer Garten-Hamburg Hbf
Kl. 12.30-15.52 Hamburg Hbf-Fredericia
Kl.
16.08-18.39 Fredericia-Aalborg
Fra Bahnsteig 1 mod Halle. Eleverne delte kupé med en kvinde, der godt kunne se, hvor trætte de var. Hun tilbød at flytte. Nu kunne vi slå sæderne helt ud og ryglænene ned, så de fire kunne ligge helt ned på tværs af de sammenrykkede sæder.

Kl. 3 om morgenen blev søvnen afbrudt – vi var i Halle og skulle skifte tog. På Halle station skete der meget, selv om det var midt om natten. En mand med fejemaskine, en kanonfuld chilener, et sort mand på dame-wc og en modeljernbane med fire togsæt var med til at forkort ventetideb, som blev udmålt af et stort kugleur med røde og blå visere.

Videre mod Berlin kl. 4.23. Den afbrudte søvn genoptages, og vi ankommer kl. 6.30 til Berlin Zoologischer Garten. Bagagen i bokse, turens dyreste (1,50 DM) wc-besøg og Frühstück på et festligt morgenværtshus. De tre piger har før været i Berlin, så de viste og fortalte om den nærliggende Gedächtniskirches historie som ruin og krigsmindesmærke. Videre vandrede vi ned ad Kurfürstendamm, forbi Ludwig Erhard.instituttet og anden flot arkkitektur.
til fotoserien 

Afgang 9.27. Tog og en halv time senere rullede vi ind på Hamburg Hbf. Vi blev på den dystre perron, vi skulle jo skjule os for resten af Højskolen, dem der snart ankom fra Uslar, så længe som muligt. Turens sidste frokost blev indtaget her.

Vi listede os siden op på balkonen, hvorfra vi så de andre på vej til Fredericia-toget. Vi sneg os ned om usete om bord. Toget kørte ud fra banegården, men vi ventede en time med at overraske dem til stor fornøjelse for alle over dette tilfældige møde mellem gode kammerater på skinnerne gennem Nordtyskland. Vi fulgtes ad resten af vejen til Aalborg, hvor Alex og Susanne tog imod os, og kørte os hjem gennem den silende regn til Løgstør. Vi var kommet hjem til det danske efterår efter en fantastisk rejse.
til fotoserien